Donation til skulptur skabt af kunstner Søren Thilo Funder til Kunsthal Aarhus Skulpturpark. Med skulpturen ”Dutch and Dutch (What the hell are you? What the hell are you?)” opfører Funder en både spændende og tankeprovokerende skulptur til Kunsthal Aarhus’ skulpturpark. Her portrætteres to fiktive versioner af ikonet Arnold Schwarzenegger, der krammer sig selv. Med skulpturen sætter kunstneren vores forhold til kunst, populærkultur og historieforståelse på spidsen. Er Schwarzenegger for de fleste overhovedet et virkeligt menneske, eller er han mere en lang række af de filmkarakterer, han har spillet gennem årene? Hvordan opleves portrætskulpturen i vores tid? Hvordan bliver vi klogere på vores egen identitet, når vi konfronteres med den?
Skulpturen kan opleves gratis af alle, der besøger kunsthallens offentlige skulpturpark, og den er således med til at gøre Aarhus smukkere.
Læs mere om kunstneren her Læs mere om Kunsthal Aarhus her
Billedhuggeren Jørn Rønnau støttes af fonden til at etablere forskellige, offentlige landart projekter i Aarhus. Både som ny skovkunst omkring hans eksisterende værksted i Marselisborg Skovene og i forbindelse med kunstprojektet Vinterens Hjerte i True Skov.
Læs mere om Jørn Rønnau her
Donation til vægmaleri skabt af kunstner Hans Oldau Krull og Peter Birk.
Det kommende vægmaleri skal udsmykke bagvæggen i Lystrups nye Svømme- og Aktivitetscenter Momentet. Således bliver svømmehalsmiljøet sammenkoblet med en folkelig kunst, og samtidig bringes kunsten ud i lokalområdet, så den opleves af de mange brugere, der hver dag vil svømme forbi værket.
Læs mere om projektet her
Det turkise telt vil gøre Aarhus smukkere med eksperimenterende og omrejsende koncerter, der søger nye musikalske rum i aarhusianske bygninger, i naturen og i landskabet. I teltet kan man opleve en både nysgerrig og nytænkende, folkelig musik i farverige og omfavnende rammer, der giver både de deltagende publikummer og kunstnerne på scenen stærke og dybe oplevelser i koncertens rum. Oplevelser, der kun finder sted én gang, men som for fremtiden vil være med til at åbne byen op for nye idéer, nye historier og nye muligheder. Koncerterne udvikler måden vi oplever live-musik på i dag, ikke kun ved at placere musikken i nye omgivelser, men også ved at tænke koncerterne længere ind i tværkunstneriske strømninger. Deltagende til det turkise telts mobile koncerter i Aarhus vil opleve byen fra nye vinkler og gå derfra med minder, der gør byen smukkere i erindringen såvel som i fantasien.
Læs mere om det Turkise telt her
Donation til Cantinas udstillingsprogram 2021.
Cantina er en nystartet udstillingsplatform, der administreres af medlemmer af atelierfællesskabet og foreningen Corporum. Udstillingsstedets lokaler er udlånt af Corporum og befinder sig på Godsbanen. I løbet af 2021 afholder Cantina et udstillingsprogram med fire udstillinger: en gruppeudstilling med kunstnerne Jean-Baptiste Janisset, Victor Daamouche, Victor Yudaev og Dejode & Lacombe, en performancefestival, der forløber over fem dage, en udstilling med kunstnerduoen Inside Job, bestående af Ula Lucińska & Michał Knychaus samt en online udstilling med kunstnerne Aske Thiberg og Line Finderup Jensen, der finder sted i en computeranimeret model af Cantina i e-sportsspillet ’Counter Strike: Global Offensive’.
Følg Cantina på deres Instagram her
Donation til værket ”Plovfure til Aarhus” af kunstnerduoen Gamborg/Magnussen.
En plovfure er en lang, smal fordybning og foldning af jorden på en mark, som skyldes at jorden er blevet pløjet systematisk og møjsommeligt. Den er resultat af en handling og et redskabs bevægelse og gentagelse. ”Plovfure til Aarhus” er et kunstværk, der bliver til i samfundet, på landet og i byen i og omkring Aarhus. Værket er både land art og skulptur. Det laves på en mark ved Moesgård Museum og transporteres til Aarhus Havn, hvor det placeres i byrummet og således kan opleves af alle interesserede. Ved Moesgård Museum pløjes et stykke jord og omkring plovfuren etableres et værksted, hvor værket bliver til. I værket er plovfuren det oversete, materielle levn, som vi ofte ikke lægger mærke til eller ser skønheden i. Når plovfuren optræder i en ny sammenhæng, gør værket opmærksom på landbruget – vores fælles kulturarv, stolthed og smertensbarn.
Læs mere om Gamborg/Magnussen her
Udsmykningen udføres i det nye Børne- og Sundhedshus i Brabrand, hvor den placeres både indendørs og udendørs. Den praksis, at binde inde og ude sammen, lokal historie med dagligdag – er en praksis man i forvejen udfolder i børnehaver, vuggestuer og sundhedsindsatser, hvor man går turer og forener motion, frisk luft, sundhed og bevidsthed med nærmiljøet. Netop dette er udgangspunktet for udsmykningen. Selve udsmykningen vil dels bestå at materialer fra omkringliggende institutioner, dels byggematerialer fra området. Værket udformes som et relief indenfor, og fortsætter på udendørs mur i form af kort over ruterne i området. Værket består derudover af et trappelandskab, der delvist er lavet af materialer fundet i området. Den lokale kunstplatform Sigrids Stue indgår som samarbejdspartner i projektet.
Projektet er udover donationen fra Kirsten og Gunnar Fonden, delvist finansieret af Aarhus Kommune samt med et tilskud fra Statens Kunstfond.
Læs mere om Camille Nørgaard her
Donation til skulpturel lydinstallation af Teater Fluks.
Installationen gennemføres i forbindelse med verdens hårdeste kapsejlads, The Ocean Race, i foråret 2023 lægger til ved havnefronten i Aarhus.
Læs mere om Teater Fluks her
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
Analytical cookies are used to understand how visitors interact with the website. These cookies help provide information on metrics the number of visitors, bounce rate, traffic source, etc.
Performance cookies are used to understand and analyze the key performance indexes of the website which helps in delivering a better user experience for the visitors.