Sammen opbyggede de et liv, der kombinerede en stærk kærlighed til naturen, kulturen og kunsten. Fra de mødtes på Katedralskolen i Aarhus, fandt de et fællesskab i naturen på Kirstens fødegård i Lystrup. Samme gård overtog de senere, og her udskiftede Gunnar sin advokatkarriere med et liv som uddannet landmand og senere som vinhandler under mottoet: Før var der svin, nu er der vin.
Senere flyttede de til Hjortshøjlund, hvorfra Bichel Vine fortsat driver den særlige og landskendte vinhandel, der i Gunnars ånd er lige så meget gourmetmad-butik som vinhandel.